Project Title
02
Bryd isen og sæt rammen
Kærester, seksualitet og kroppens udvikling kan være et svært emne at beskæftige sig med for både fagpersoner og unge. Emnet berører såvel de inderste mest private tanker, som de største og, for nogle, vigtigste drømme for fremtiden. Derfor kan de unge, med rette, være nervøse og spændte på, hvad der kommer til at ske, når I skal tale om emnerne.
Det er en god idé at få skabt et trygt rum, hvor de unge føler de kan stille nogle af de spørgsmål, som kan være både private og, i deres øjne, pinlige.
For at løsne op for stemningen kan det være en god idé at bruge humor, så I kan komme til at grine sammen!
Øvelser
Spilleregler
Spillereglerne kan bruges til at sætte rammen og skabe et trygt rum for snakken med de unge. I kan selv tilpasse spillereglerne efter behov sammen med de unge.
Hvad kalder man tingene?
Til at få et godt grin og få de nervøse skuldre lidt ned på plads igen kan I lave øvelsen ”Hvad kalder man tingene?”
Se også
Sex og Samfunds materialer til seksualundervisning i specialklasser. Her er der også gode idéer til at skabe et godt og trygt undervisningsrum.