Project Title

07

Sex, onani og sexlegetøj

07-sexOnaniOgSexlegetoej-STOR

”Sex er nok kommet for at blive.”
”Nogle gange tager det to minutter – andre gange går det vildt hurtigt.”
”Man må gerne le i soveværelset – bare man ikke også peger.”

Sex optager de fleste mennesker i større eller mindre grad livet igennem. Det gælder selvfølgelig også unge med funktionsnedsættelser, men nogle gange kan funktionsnedsættelsen være en udfordring for, at de kan udleve deres seksualitet.

Afhængigt af funktionsnedsættelsen kan forskellige aspekter af seksuallivet være påvirket. Nogle vil have svært ved at kende deres egne og andres grænser i forhold til sex, andre vil have svært ved at vide, hvor og hvornår man må onanere. Andre igen vil pga. en fysisk funktionsnedsættelse have svært ved at have sex med sig selv eller en partner og måske tro, at sex er en praktisk umulighed.

Uanset hvilken funktionsnedsættelse der er tale om, kan det være en god idé at pointere, at sex kan være mange forskellige ting. Sex er ikke kun en mand og en kvinde, der ligger oven på hinanden og har samleje i missionærstillingen, det kan være tusindvis af andre ting, og kun fantasien og straffeloven sætter grænser!

 

 

Øvelser

Quiz

En quiz kan fyldes med mange forskellige spørgsmål, afhængigt af hvilke pointer I gerne vil fremhæve. I quizzen her er der eksempler på spørgsmål, der kan bruges til temaet “Sex og onani”, og en introduktion til, hvordan I kan gribe quizzen an.

Sexlegetøj

Det kan være godt at se, hvilke former for sexlegetøj der eksisterer. Sexlegetøj kan bruges alene eller sammen med en partner. Sexlegetøjet kan desuden være et effektivt redskab til at få seksuel tilfredsstillelse, hvis fysikken ikke helt rækker.

Verdenshjørneøvelse

Verdenshjørneøvelsen kan bruges til at sætte gang i nogle gode diskussioner om mange forskellige emner. Øvelsen består af et spørgsmål med fire forskellige svar. Deltagerne skal placere sig ved det svar, de er mest enige i. Når alle har placeret sig, kan I tage en snak om, hvorfor de har stillet sig, hvor de har, og hvorfor andre har stillet sig andre steder.

Dilemmaer
Ved at bruge forskellige dilemmaer kan I komme til at tale om emner, der berører de unge, uden at det bliver for personligt. I kan eventuelt iscenesætte dilemmaet, så de unge er et ekspertpanel a la Mads og Monopolet, som skal give personen i dilemmaet et råd.
Se også
Sex og Samfunds materiale til seksualundervisning af unge med særlige behov:
http://www.bedreseksualundervisning.dk/Default.aspx?ID=30499

Tilbage til metodekatalog